Visdomsskolen udspringer fra den tidligere uddannelse til Transformations-Kinesiolog, som i mange årtier har fundet sted rundt om i Verden samt på Polaris Centret i Kyndeløse på Sjælland. Jeg selv har været og er stadig tilknyttet uddannelsen som underviser på Polaris, på Fyn og i Jylland.
Da kinesiologien kom til Danmark i 1980'erne, lå hovedvægten på fysisk balance og velvære, og senere blev følelser og tanker også en vigtig del af afbalanceringerne. Da følelser og tanker ikke er mere stabile end kroppen, fandt Grethe Fremming og Rolf Havsbøl, som begge var kinesiologer og pionerer på området, ud af at kombinere deres fælles viden og interesse om mennesket som et spirituelt væsen med personlighedsformen skabt af tanker, følelser og krop. Dette blev til Transformations-Kinesiologien (TK).
TK ser menneskets væsen som skabt af forskellige energier, og at disse energier er ’De 7 Store Stråler’ som beskrevet i filosofien fra Den Tidløse Visdom af pionerer som Helena Blavatsky, Alice B. Bailey, David Tansley, Grace Cooke, Sri Aurobindo, Paramahansa Yogananda og Torkom Saraydarian.
Idet man anvender principper og kvaliteter fra strålerne og den transpersonlige psykologi i stedet for blot at omprogrammere personligheden, får man en helt anden subtil og vedvarende virkning både fysisk og psykisk.
Varig helbredelse bliver et spørgsmål om ændring af bevidsthed fra identifikationen med det ydre menneske til
at være sit indre, virkelige Selv - med andre ord Indre Lederskab.
Visdomsskolen viderefører filosofien og forståelsen fra TK-arbejdet i spirituelle kurser, der kombinerer teori og praksis i form af anvendelige teknikker og øvelser, kreativ visualisering, meditation og astrologi.
Kinesiologien anvendes som redskab til at vise sammenhængen mellem det ydre og det Indre menneske.
Der kræves ingen forudsætninger.
Dog kan der være en rækkefølge af kurser, som er hensigtsmæssig at følge.
Kursusplan over foråret kommer snarest. Tak for din tålmodighed.