• Velkommen
  • Kinesiologi
  • Astrologi
  • Blog
  • Forlag
  • Om mig
  • Kontakt
  • Remedier

Astro-Kinesiologi



Astrologien er en selvfølgelig del af den esoteriske filosofi bag Transformations-Kinesiologien (TK). Vi tager altid udgangspunkt i hverdagen og livet her og nu, som det udfolder sig for det enkelte menneske. Alt det, der sker i livet, kan bruges som en impuls til udvikling og højere forståelse.

Mennesket er en naturlig del af Universet ligesom planeterne.

​Horoskopet viser os planeterne, tegnene, de forskellige energier, kvaliteter osv., som vi kan anvende som inspiration til nye indsigter, fornyet energi og en ny forståelse af os selv som unikke menneskesjæle, der er en del af helheden - et uendeligt og meget spændende univers.
​
Kinesiologiens muskeltest er et eminent redskab til at teste, hvilke dele af horoskopet, du har brug for at opgradere eller nedtone i forhold til dit aktuelle fokus eller arbejdsområde.
Vi tester energisystemet og finder frem til
, hvad der er relevant, og hvad der måtte kunne inspirere dig til at gå videre i livet på en dynamisk måde med god energi og godt humør.


Der kræves absolut ingen forudsætninger for at kunne have gavn af Astro-Kinesiologien. Vi gør det enkelt og meningsfyldt. ​


Se priser her

Kom med i en TK-Astro lysgruppe



Gå med i et forløb, hvor du sammen med andre bruger hverdagens små eller store udfordringer som springbræt til nye indsigter, ny forståelse og ny energi.

I en TK-Astro lysgruppe vil du trin for trin lære noget om

  • dit eget energisystem
  • sammenhængen imellem krop, tanker, følelser og DIG
  • hverdagens astrologi
  • chakraer, meridianer, energikredsløbet
    og meget andet.

Den højere forståelse kædes hele tiden sammen med det levede hverdagsliv, og alles bidrag til en aften har betydning for aftenens tema.
En lysgruppe består af 4 personer, som mødes ca. hver 6. uge og arbejder fortløbende med de universelle energier, planeter, tegn og huse, der måtte være relevante på det givne tidspunkt.

Et forløb varer typisk 6 gange, dvs. omtrent 8 måneder, hvorefter man naturligvis har mulighed for at starte et nyt forløb, enten i samme gruppe eller i en ny.

​Der kræves absolut ingen forudsætninger.


Læs mere her Tilmeld dig en Astrogruppe her

Astrologi i hverdagslivet



Hvert eneste menneske er en del af det større univers.
Det har mennesket i grunden erkendt for flere tusind år siden og har lige siden studeret planeternes bevægelser i solsystemet.
At vi også energimæssigt og dermed i hverdagslivet er under konstant indflydelse af planeterne og deres indbyrdes relationer, er efterhånden også erkendt, om end det har taget noget tid.
Astrologien forklarer denne sammenhæng.

Syv forskellige energityper - De Syv Store Stråler - strømmer i Universet i et sindrigt system af cykler og af en større orden.
Vi har selv alle disse energityper i os i alle mulige kombinationer, som gør os særlige, hver og én. Afhængigt af vores stjernetegn, hvornår vi er født, og hvordan planeternes stilling var på netop dét tidspunkt, responderer vi forskelligt på alt det, der sker.
Hver især er vi blot en lillebitte celle i dette forunderlige solsystem, som igen indgår i det meget større, uendelige univers.
De energier, der findes i os, findes i solsystemet.
​
Når vi kan forklare solsystemets bevægelser og energier, har vi en mulighed for at forklare og forstå os selv.
Som vismanden Hermes Trismegistos sagde:
'Som foroven, så forneden.
Som indenfor, så udenfor. Som Universet, så Sjælen...'.