Gruppeforløb
Her i KINESIS kan man deltage i gruppeforløb, hvor man sammen med andre kommer en hverdagsaften 6 gange i løbet af ca. 10 måneder.
Her vil man have mulighed for at få øget energi og inspiration til det, man går og tumler med i livet, og blive afbalanceret med TK-kinesiologiens fantastiske metoder.
Aftenen indledes med lidt astrologisk inspiration om Universets energier, der påvirker os alle lige nu, eller jeg vælger et tema op for aftenen, som har en relevans i tiden lige nu.
Derefter bidrager hver deltager med det, han eller hun er optaget af lige nu, og så finder vi ud af, hvis dilemma, vi starter med.
Kinesiologiens muskeltest anvendes af mig undervejs for at prioritere og finde vej i de mange energier, der er i spil. Kroppens energisystem kender altid vejen, og det udnytter vi.
Inden aftenen er omme, er alle deltagere blevet afbalanceret, har et fokus for den kommende tid og desuden god energi til at imødegå de udfordringer, der jo nok stadig er derude.
Men melder sig til et forløb ad gangen, hvilket betyder, at man deltager i et forløb på 6 mødeaftener (dvs. omtrent 10 måneder).
Herefter står man frit og kan vælge at stoppe eller fortsætte et nyt forløb. Mødedatoerne aftales fra gang til gang.
Pris for én gruppeaften er pt. 600,- pr. næse.
Hvis man betaler et forløb forud, får man rabat.
Tilmeld dig et gruppeforløb her.
