Astrologi - hvordan det?
Astrologien er en selvfølgelig del af den esoteriske filosofi bag Transformations-Kinesiologien (TK).
Alt i Universet hænger sammen, og vi mennesker på Jorden er en del af noget meget større.
Som vismanden Hermes Trismegistos sagde:
'Som foroven, så forneden. Som indenfor, så udenfor. Som Universet, så Sjælen...'.
Og endvidere siges det: 'Kend Universet, og du vil kende dig selv.'
Denne måde at bruge astrologien sammen med TK-kinesiologien kalder vi TK-Astro-Kinesiologi.
Vi tager altid udgangspunkt i hverdagen og livet her og nu, som det udfolder sig for netop dig.
Alt det, der sker i livet, kan bruges som en impuls til udvikling og højere forståelse.
Ligesom planeterne er hvert eneste menneske en naturlig del af Universet, og vi påvirkes af energierne hele tiden - om vi så ved det eller ikke.
Horoskopet viser os planeterne, tegnene, de forskellige energier, kvaliteter osv., som vi kan anvende som inspiration til nye indsigter, fornyet energi og en ny forståelse af os selv.
Vi er unikke menneskesjæle, del af helheden - et uendeligt og meget spændende univers.
Kinesiologiens muskeltest er et eminent redskab til at teste, hvilke dele af horoskopet, du har brug for at opgradere eller nedtone i forhold til dit aktuelle fokus eller arbejdsområde.
Vi tester energisystemet og finder frem til, hvad der er relevant, og hvad der måtte kunne inspirere dig til at gå videre i livet på en dynamisk måde med god energi og godt humør.
Der kræves absolut ingen forudsætninger for at kunne have gavn af Astro-Kinesiologien.
Vi ser på dit horoskop og forbinder det til dit liv - enkelt og meningsfyldt.
Astrologi i hverdagslivet
Hvert eneste menneske er en del af det større univers.
Det har mennesket i grunden erkendt for flere tusind år siden og har lige siden studeret planeternes bevægelser i solsystemet.
At vi også energimæssigt og dermed i hverdagslivet er under konstant indflydelse af planeterne og deres indbyrdes relationer, er efterhånden også erkendt, om end det har taget noget tid.
Astrologien forklarer denne sammenhæng.
Syv forskellige energityper - De Syv Store Stråler - strømmer i Universet i et sindrigt system af cykler af en større orden.
Vi har selv alle disse energityper i os i alle mulige kombinationer, som gør os særlige, hver og én.
Afhængigt af vores stjernetegn, hvornår vi er født, og hvordan planeternes stilling var på netop dét tidspunkt, responderer vi forskelligt på alt det, der sker.
Hver især er vi blot en lillebitte celle i dette forunderlige solsystem, som igen indgår i det meget større, uendelige univers.
De energier, der findes i os, findes i solsystemet.
Når vi kan forklare solsystemets bevægelser og energier, har vi en mulighed for at forklare og forstå os selv.
Du må gerne ringe eller skrive til mig, hvis du vil vide mere - helt uforpligtende.
