Hvad sender vi ud - og hvad får vi igen?

Ord er lyd – lyd er frekvens og vibration – vibration er resonans – resonans forplanter sig.

Alt er energi - alt hænger sammen – alt er ét, blot energi i forskellig form.

Alt, vi sender ud, har en resonans og en effekt.
Vi vil uundgåeligt påvirke hinanden og vore omgivelser og ligeså uvægerligt blive påvirket af omgivelserne, andre mennesker, af dyr og af naturen.

Vi kender nok alle til, hvor oplivende det er at gå en tur i skoven, ved vandet eller andre steder i den uberørte natur, hvor mennesker ikke har blandet sig og forstyrret den oprindelige energi.

Man kan fornemme Moder Jords ro, naturens puls, det givne, det autentiske, og det gør os godt.

Det rører os, det rører vores inderste, vores fornemmelse af at høre til og være ét med naturen og Moder Jord.

Tilsvarende kan vi negativt blive påvirket af steder, hvor den oprindelige energi er ødelagt af for eksempel (menneskeskabt) forurening eller af (som regel) menneskers hensynsløse indblanding, der ændrer energien, forstyrrer kredsløbet, forstyrrer økosystemet osv.

Det påvirker os, vi bliver flove, kede, triste og måske vrede over, at det sker.

Vi ved jo godt, at vi ikke skal smide affald i naturen, at vi skal rense vores spildevand, at vi skal tage ansvar og tænke os om alle vegne, og det gør vi i stor udstrækning.

Det er godt. Vi er på vej. Vi prøver virkelig at gøre det godt.

Dog, her i det nye år vil jeg henlede opmærksomheden på de finere planer, energien, vibrationerne, resonansen: Alt er som nævnt ét, og det forpligter os på alle måder til at være opmærksomme på det, vi sender ud, lige fra ord, tanker, udtryk og generel udstråling til praktiske handlinger eller mangel på samme……..

Forleden læste jeg i en bog ”Messages from Water” af den japanske forsker Masaru Emoto, som har lavet spændende forskning og forsøg med vandmolekyler - om vandkrystaller.

Masaru Emoto har igennem mange års research fundet, at vandmolekylernes udseende (dvs. skønhed – ligesom vi ser i snekrystaller) viser vandets beskaffenhed, altså kvalitet.

Man kan i mikroskopet se vand ændre udseende alt efter de omgivelser, det er i.

Eksempelvis har de lavet forsøg med vandmolekylernes reaktion på menneskers ord og udstråling:

Ytringen ’Gør sådan her!’ har en helt anden vibration end ytringen ’Lad os gøre sådan her’ og virker decideret negativt på vandets molekyler.

Andre forsøg har vist, at et skilt med ordet ’Grim’ på en beholder med vand påvirker vandmolekylerne negativt, mens et skilt med ordet ’Smuk’ påvirker positivt. Her er der altså ikke tale om frekvens i form af lyd, men vibration i form af udstråling fra ordet i sig selv.

Vi har sikkert alle hørt om forsøg fra skoler og børnehaver, hvor man har udsat planter, madvarer (fx tørre ris) eller andet organiske materiale for samme behandling med to forskellige skilte på en beholder, et positivt skilt og et negativt, hvor resultatet er henholdsvis glædeligt og skræmmende: Vibrationen fra det positive ord fremmer vækst, skønhed, glæde, og vibrationen fra det negative ord hæmmer, dræner og dræber på sigt.

Det er altså meget vigtigt, hvordan vi omgås naturen, hinanden, dyr, planter og det er afgørende, hvordan hele vores udstråling er.

Emotos team har lavet forsøg med, at de ved en forurenet sø i Japan bad en præst om at fremsige en særlig bøn uden ophold en hel time i træk, samtidig med at teamet tog prøver af det forurenede vand.

Det viste sig, at vandet helt åbenlyst forandrede sig undervejs. Det var muligt for almindelige tilskuere med det blotte øje at se vandet ændre karakter henad vejen under bønnen, og forskerholdet kunne med billeder vise, at vandets molekyler undervejs anstrengte sig på at samle sig i de strukturer, vi kender fra fotos af snefnug, i stedet for at være misfarvede, usammenhængende strukturer.

Hvad siger det os?

Jeg finder de forskellige forsøg med vandmolekyler ret så tankevækkende.

Vi ved, at vores voksne krop består af 70 % vand.

Vi ved, at svingninger forplanter sig fra et legeme til et andet (og især væsker).

Når vi så husker, at forsøget med organisk materiale og et simpelt skilt med en negativ ordlyd viser materialets langsomme, men sikre destruktion, er det åbenlyst, at vi hver især har en kæmpestor opgave:

• Hvordan tænker jeg? Er mine tanker positive eller negative?
  Hvilken resonans sender mine tanker ud i min egen krop/ud mod andre?
  (Jeg kan jo desværre alt for nemt blive irriteret og kritisere både andre OG mig selv…..)
  
• Hvad udstråler jeg? Er min udstråling positiv eller negativ?
  (Jeg kan jo nemt – bare fordi jeg fx er lidt usikker – udstråle noget negativt, mistillid eller andet til min omverden……)
  
• Hvordan reagerer jeg på det, jeg oplever i verden?
  Skælder jeg ud på politikere, på samfundet, på mine forældre, min chef, mine kolleger, systemet?
  (Jeg kan jo have mange gode grunde til at ønske, at noget er bedre……)
  

Vi gør det alle sammen – mere eller mindre.

Nogle gange mere end andre. Måske mest, når vi er trætte eller pressede.

Og det er jo meget menneskeligt – men er det OK…..????.....

Hvis man skulle vælge at lægge stilen om her i det nye år, tænker jeg i hvert fald, at det kunne være godt for mange ting, at vi alle er lidt mere opmærksomme på vores udstråling og på vore tanker, vores attitude, vores tilgang i det hele taget.

Ikke kun for andres skyld, men også for vores egen.

Resonansen i mit eget væsen og min egen krops celler er jo mit ansvar alene.

Min udstråling er mit ansvar.

Som man siger: ’Det er ikke det, der sker, der er afgørende. Det er min reaktion derpå…’

Kunsten er at bevare roen i det eventuelle kaos….

Og det er vist fast arbejde….. hold da op…..

Godt Nytår 😊