Jomfruens tegn vises ofte med en skønjomfru, der bærer et neg i sin favn, et symbol på denne årstids indsamling af naturens gaver og af det, vi har plantet og sået i foråret.
Og som i naturen således også i livet – vi samler på visdommens og erfaringens mark det, vi har sået og plantet og sat i vej. Spørgsmålet er, om vi fik det udbytte, som vi havde forventet, og om der er gode eller mindre gode erfaringer, det vil være gavnligt at huske fremover. Alt betyder jo noget, hvis vi vil det….
I kroppen styrer Jomfruens tegn fordøjelseskanalen, som opsuger næring fra maden, ligesom vi opsuger næring fra det liv, vi lever, fra vore erfaringer og gøremål.
Alt det, vi gør og ikke gør, vore ord, tanker og handlinger sætter spor og har en konsekvens - om vi så vil det eller ej - og netop her i høsttiden kan vi bruge refleksionen og vores iagttagelse til at overveje, hvilken næring vi kan få af det, vi har oplevet og sanset.
Der er jo faktisk næring i alt, også de såkaldte fejltagelser, for vi lærer jo også meget af det, der ikke gik så godt…… igen, kun hvis vi vil….
Jomfruens tegn står tilmed også for detaljeorientering, sans for de små ting. Det er et virkeligt fint talent, som er gavnligt i mange sammenhænge, men det kan også godt medføre et vist petitesserytteri (sikke et svært ord), som kan være meget belastende for både én selv (i form af endeløs selvkritik) og andre (med kritik og en bedrevidende attitude) – virkeligt anstrengende og meget lidt givende……
Udfordringen – og dermed også Jomfruens gave til os – er at nå frem til SKELNEEVNE.
At kunne skelne imellem det vigtige og det uvigtige, det virkelige og det uvirkelige, det sande og det falske.
Men alt afhænger jo som bekendt af øjet, der ser. Er det så min egen vurdering af det vigtige, eller er det andres?
Jeg kunne jo sagtens forledes til at synes, at netop min mening og min måde er afsindig vigtig, men her må jeg nødvendigvis løfte blikket og (ligesom Fiskenes tegn overfor Jomfruen) se helheden og det virkelige behov i det større perspektiv. Jeg er jo faktisk selv en del af helheden, så det, der vil gavne helheden, vil i sidste ende også gavne mig.
Jomfruens kraftord siger: ’Jeg er Moderen, jeg er barnet, jeg er Gud, jeg er materie’.
Med andre ord er jeg både den, der giver liv, den, der modtager livet og lærer. Jeg er den, der skaber, og er selv det skabte. Jeg er simpelthen det hele…
Det allervigtigste for mig at se er, at vi gør vores bedste, at vi prøver på hver især at være den bedste udgave af os selv og - ikke mindst – at vi dropper al kritik af både andre og af os selv og i stedet får øje på, at næringen er i alle ting – netop fordi vi og alle de andre gjorde det bedste, vi hver især kunne i det pågældende øjeblik….
Nyd sensommeren.
