Godt Nytår.
Et atypisk nytår, som vi aldrig har set magen til, fordi samfundet i den grad er lukket ned, vi er pga. Corona-virus begrænset i vores bevægelsesfrihed, i vores møde med andre, i vores adfærd i det hele taget.
Og hvem ved, hvor længe det vil vare denne gang….
Da vi i marts 2020 første gang mødte Corona-nedlukning i Danmark, var det i horoskopet bemærkelsesværdigt, at alle planeterne stod placeret i den ene side af horoskopet, indrammet af Den Nordlige og Den Sydlige Måneknude, som på det tidspunkt stod i hhv. Krebsens og Stenbukkens tegn – balancen mellem livet på udebane (karrieren) og livet på hjemmebanen (basen/familien).
Det var interessant at se, hvordan vi alle dengang måtte lære at navigere imellem arbejdet og hjemmet med nye arbejdsvaner, hjemmearbejdspladser, hjemmeundervisning af børnene og mange andre ting, som set i bakspejlet har rykket noget på vores opfattelse af ’hjemme og ude’.
Lige nu er der en tilsvarende tyngde i horoskopet, hvor alle planeter – undtagen Månen – atter står i den ene cirkel-halvdel, igen begrænset af Måneknuderne, denne gang i Tvilling og Skytte, hvilket vedrører vores dagligdag, kommunikation og forståelse contra den mere visionære tænkning, højere uddannelse og forståelse.
Endvidere omhandler Tvilling hverdagen og det nære, daglige liv og Skytte længere rejser og udlængsel.
Når alle transitplaneter er i den ene horoskophalvdel, ser jeg det som et udtryk for, at tyngden af udfordringer for os alle dermed er lagt ensidigt. Mit fødselshoroskop (mine medfødte ’talenter’) er selvfølgelig det samme, men transitterne (planeternes øjeblikkelige placering) er placeret alene imellem Tvilling og Skytte, som i grundhoroskopet befinder sig i den venstre halvdel – der står for ’det indre Jeg’ og ’det ydre Jeg’.
Altså, ligesom i foråret 2020 – blot afgrænset af nye tegn.
Vi bliver udfordret på vores trang til at søge udefter: På vores rejseaktivitet, vores frihed til at blive videreuddannet, søge udefter, bevæge os ud over normalsfæren og opfordres til i stedet for at holde os i ’boblen’, det nære, det kendte, det derhjemme og finde værdierne i det. Interessant!!!
Mennesket er utroligt kreativt og finder nye veje, når en dør lukker sig.
Vi ser nye måder for undervisning, for udveksling, ny mødekultur, en anden slags ansættelsessamtaler.
Vi lærer at navigere i ’boblerne’ med respekt for de andres ’cirkel’ og deres ’sfære’.
Vi trænes i opmærksomhed, i at tolke hinandens udtryk og hensigt på trods af mundbind og afstand.
Vi øves i at skelne imellem det, der er nødvendigt, og det, der kan vente.
Kunsten er at balancere i hverdagen og nutiden uden at forfalde til frygt eller angst for fremtiden, for sygdom og død, for lidelse og savn, for det, der måtte ske - og uden at blive alt for kritisk og fordømmende overfor andre og deres valg og handlinger, uden at miste modet og energien i det daglige.
Det kan være svært. Rigtig svært.
Vi er i Stenbukkens tegn, tiden til at udpege sig en retning for livet eller for de næste måneder. Det er tid til nytårsforsætter og formulering af vores hensigt for det kommende år. Hvor vil vi hen?
Stenbukken – altså den modne, erfarne af slagsen - er sig sit mål (bjergtoppen) bevidst og ved godt, hvor den vil hen, for den har både set og kender sin retning og dermed lyset. Men den ser samtidig det aktuelle behov i omverdenen og går derfor mere op i at gøre arbejdet godt her og nu end i at komme afsted i en fart for sin egen skyld.
Kraftordet til Stenbukken siger:
’Hensunken er jeg i overjordisk lys og vender dog dette lys ryggen’.
Lad os lære af Stenbukken og med forklarelsens lys i ryggen se værdien i det arbejde, der ligger her og nu, lige foran os, så vi kan lære i det nære, finde nye veje og ny glæde i det umiddelbare, i det velkendte, som indeholder meget mere ’guld’ og værdi, end vi tror.
Alt er godt. Det er ikke målet, men vejen, der er afgørende.
Vi er præcis, hvor vi skal være.
Kom godt på vej i det nye år.
