Pluto er 248 år om at gå rundt om Solen og er derfor 20-21 år i hvert stjernetegn. Fordi den er så langsom, er dens indflydelse mærkbar for hele Jordens befolkning. Den påvirker en hel generation i hvert tegn. Den vil derfor også kunne påvirke tidsånden, den samlede opfattelse eller tilstand på bestemte livsområder, alt efter, hvilket tegn, den står i.
Når Pluto passerer igennem et tegn, vil vi altså blive udfordret på det pågældende område og opleve at stå i en mærkelig vaklen imellem balance og total splittelse. Det er tid til transformation.......
Lige nu er Pluto på vej igennem Stenbukken, hvor den har været siden 2008.
Stenbukken står generelt for vores tjenesteområde i livet, altså det sted, hvor vi gør os gældende og har noget på hjerte. Det kan både være på jobbet og andre steder, hvor vi er målsatte. Med Pluto på færde kan vi opleve, at vi pludselig bliver i tvivl, at det er svært at vælge, svært at stå fast, at omgivelserne ikke blot følger.... alt sammen blot fordi Pluto er på spil.
Så vi kan bruge anledningen til at spørge os selv:
- Er det egentlig tid til at forny mine gøremål og overveje, om der er noget, der kunne blive bedre?
- Kan jeg egentlig stå inde for mig selv og mine valg?
- Hvor er jeg på vej hen, ved jeg det? Eller kører jeg på automatpiloten?
Med andre ord er det i disse år oplagt for hver eneste af os at spørge os selv om disse ting. Pluto inviterer os til fornyelse og transformation af gamle mønstre, gamle overbevisninger, gamle tænkemåder og i disse år er energien med os. Det er naturligvis forskelligt for det enkelte menneske, hvor i livet Pluto er på færde. Det afhænger af vores planeternes stilling i vores fødselshoroskop, og hvilket hus/hvilke huse, der står i Stenbukkens tegn. Er det fx. 7. hus, vil det være vores forhold til partnere, både arbejdsmæssigt og familiemæssigt, som kunne være udfordret, og er det 10. hus, kunne det være vores ambitioner, fx vores job, der udfordres.
Pluto er fantastisk til at få ryddet ud i gamle overbevisninger og tankemønstre. Vi kommer nemt til at lulle os ind i en fasttømret forståelse af, hvad, hvem, hvorfor og hvorfor ikke i vores liv. Og vi kommer nemt til at gøre de samme ting dag ud og dag ind, fordi vi plejer det - ikke fordi vi gerne vil det.
Det kan vi komme ud over, når Pluto er med.
Vær glad for Pluto. Lad denne stærke, klare energi hjælpe dig til fornyet styrke, transformation af dine gamle vaner og gøremål, forenkling, ærlighed og rent mel i posen.
Træk vejret og giv dig tid til at vælge til og fra - i alle hverdagens hjørner.
God fornøjelse.