Vi er i Skorpionens tegn, som minder os om at kigge nedefter i følelsernes dybe vande og med mod og kærlighed til dem, der er gået før os, erkende, hvad der ligger af deres kampe, dramaer og smerte, som vi har slæbt rundt på i mange år, og ære det ved at lægge det fra os – én gang for alle.
Skorpionen omhandler kampen imellem lyset og mørket og afbildes ofte med den smukkeste åkande eller lotus, der i al sin skønhed og perfektion hviler på den dybe skovsøs vandspejl med sin lange, snørklede rodstængel nede i søens dybeste, mørkeste mudder, slam og dynd. Og sådan er vi også.
Vi er i lyset med vores rod i det, der gik forud, hvor mørkt og uskønt det end måtte være.
Uanset hvad vi har gennemgået i livet, uanset smerte, sorg, fornedrelse, pine, afsavn og andet, er vi som lotussen her og nu i solen og er blevet den, vi nu er, netop på grund af vores rødders forbindelse med søens mørke, på skuldrene af vore forfædre og slægter igennem mange tider.
Planeternes stilling lige nu med Den Sydlige Måneknude i Skorpionen, hvor vi oveni købet ser to eklipser i denne måned, opmuntrer os alle til at gå i dybden og se efter, hvilke kampe, dramaer, smerter og andet, jeg faktisk bærer på fra familiens fælles karma:
- Hvor meget af det, der tynger mig og kendetegner min tilstedeværelse i verden, er egentlig mit eget, og hvor meget tilhører i virkeligheden min slægt? - Er der en smerte i familien, som jeg bærer for mine forældre, for mine bedsteforældre, for mine søskende?
- Er der kampe og ufred, der tilhører en anden tid, men som jeg af hensyn til loyalitet og respekt for familien stadig identificerer mig med og tynges af?
- Er der begrænsninger, kulturelt eller moralsk, som min slægt har lidt under, og som stadig holder mig tilbage dér, hvor jeg færdes?
Lige nu er det tid til at tage mørkets gemmer frem i lyset.
Det er tid til forvandling, tid til at lade mørke blive til lys.
Det er tid til at iagttage de byrder og den smerte, vi har båret på for andre i så mange år, så vi kan frigøre os selv, vore efterkommere, børn og børnebørn for dem og dermed give plads til nye måder, ny energi, ny forståelse og nye sammenhænge.
Vi skal ikke feje ind under gulvtæppet eller smide ud til højre.
Det er tid til at iagttage, erkende, rumme og slutte fred med det, der er og var. Det er tid til at sige:
”Okay, jeg ser!
Jeg tager det mørke frem i lyset.
Det var, som det var.
Det er, som det er. Nu er vi her.
Jeg anerkender jer, min familie, min slægt, mine forfædre og jeres smerte, jeres opgave, jeres vej.
Jeg respekterer det åg, I bar.
Jeg er klar over, at jeg kan takke jer for det liv, jeg trods alt har her og nu.
Jeg kunne ikke være gået denne vej, hvis ikke det var for jer.
Tak.
Men nu er det tid til at lægge kampen og tage et nyt skridt ind i en ny tid. Vandbærerens tid: Frihed. Ansvarlighed. Ligeværd.
Jeg træder frem som et frit menneske.
På skuldrene af min slægt står jeg, og herfra går jeg videre.
Jeg tager ansvar for mit eget liv, for mine egne valg, for min vej i livet.
Skorpionen siger: ’Kriger er jeg, og fra kampen står jeg sejrrig frem’.
Jeg lægger tidligere tiders kamp og strid væk og bærer i stedet fredens og lysets sværd og rustning.
Der er ingen vindere, ingen tabere, for vi er alle sejrherrer.”
