Vandbærerens tidsalder har været undervejs i omtrent 200 år med alverdens brydninger, og nu er vi ved at være der, hvor der kommer et synligt resultat af det, der har været undervejs så længe.
Ikke fordi vi så nu endelig er landet i Vandbærerens tid. Næ nej, det vil fortsat tage mange årtier, men vi i vores tid er sat her i verden som dem, der baner vejen for de nye generationer:
Vi er bærere af fornyelsen, af forvandlingen og har stafetten, som skal bringes videre til vores børn og børnebørn – de nye generationer.
Det er da egentlig ret sejt, og i hvert fald en vigtig opgave.
Planeten Pluto er lige nu i Vandbærerens tegn, på vej tilbage til Stenbukken.
Den vil bevæge sig frem og tilbage et par gange imellem Vandbæreren og Stenbukken, indtil den endeligt går ind i Vandbæreren i slutningen af 2024 og fortsætter dér frem til 2044.
Pluto har det med at lave ravage dér, hvor den passerer, og siden 2008, hvor den først gik ind i Stenbukkens tegn, er hele verdens magtstrukturer blevet udfordret.
Det er tid til noget nyt. Nok er nok. Lad falde hvad ikke kan stå, siger Pluto.
Også menneskene er sat på prøve. Vandbæreren varsler øget tempo, ny viden, nye opfindelser og samtidig at det enkelte individ betyder noget og har frihed til at være på sin egen måde.
Befolkningerne er i bevægelse, men samfundet, verden og systemerne er ikke klar, så det slår gnister.
Der er lang vej endnu, og verden lader sig jo som bekendt ikke ændre sådan lige fra dag til dag...
Alle disse ændringer, det høje tempo, nye opfindelser og så videre gør, at mange mennesker synes, det kan være svært at følge med.
Folk er trætte og vil egentlig bare gerne have fred. Men det er ikke muligt.....
Vi kan ikke skrue tiden tilbage.
Vi kan ikke sætte udviklingen i stå eller sætte tempoet ned.
Vi kan egentlig ikke gøre andet end at følge energien og gå med - men på vores egen måde.
Vi har et valg. Vi kan ruste os til fremtiden.
Vi kan starte hos os selv og gøre noget godt dér. Det er en mulighed.
Og det er faktisk en god idé.
Vi kan finde nye måder at navigere på i det fortsatte energikaos, så vi kan tåle at være her.
Vi kan justere på knapperne i vores eget liv og optimere vores eget energisystem, så det bliver stærkere.
Vi må lave os en strategi, som virker, og som kan anvendes i dagligdagen – hele tiden – i alle sammenhænge.
Kinesiologien er et rigtig godt redskab til arbejdet med de finere energier.
Man kan simpelthen teste, hvad der skal til.
Vi kan få adgang til de subtile lag, som i bund og grund er afgørende for vores trivsel og sundhed.
Kinesiologien kan få netop dét frem i lyset hos den enkelte, som ellers ville være svært at få anskueliggjort.
Og når først personen kan se det, der foregår, og hvad der er brug for, kan vedkommende gøre noget ved det.
Det er ikke nødvendigvis det samme, der trigger os mennesker.
Vi er jo heldigvis forskellige, og vi oplever den tilsyneladende samme hverdag meget forskelligt og rammes ret forskelligt af de turbulente energier, vi er omgivet af.
Samtidig hænger vi sammen. Det ved vi, og vi mærker det.
Vi bærer så at sige hinandens energi, vi påvirker og påvirkes – alle sammen.
Man kan teste det kinesiologisk, og vi kan forklare det energetisk.
At vi også hænger sammen universelt med Verden, Kosmos og alle ting, er også åbenbart – i hvert fald når man ser nærmere på astrologien og de energier, vi ser der.
Alle er selv mesteren i deres eget liv – ingen andre. Og det er jo det, det gælder om.
Vandbærerens tid er netop frihed til at vælge til og fra og agere på sin egen måde – og dog være aktiv i skønne fællesskaber med andre. Det er der brug for ¦
