I november gennemgår vi Skorpionens tegn, et tegn, som mange steder forbindes med død, mørke, nedbrydning og drama og derfor ikke har opfattedes som et særligt ’rart’ tegn. Men det er en noget ensidig fremstilling.
Skorpionen er ildsjælenes tegn, hvor vi finder entusiasme, idealisme, at virkelig brænde for en sag og følge sin lidenskab - her sker virkelig noget.
Det er et fast vandtegn med mange store følelser og masser af energi og drivkraft. Her er Mars’ og Plutos energier styrende, som begge indeholder handlekraft, energi, mod og evne til at skære igennem uden sentimentalitet og gøre det nødvendige for en sag.
Skorpionens store følelser kommer frem som en vældig iver og idealisme, som omgivelserne – især de mere forsigtige typer – nemt kan opfatte som en konfronterende og ret så kompromisløs fremfærd, der er voldsom, farlig og svær at danse med, hvorfor en Skorpion nemt vil kunne få nogle knubs henad vejen.
Ikke uden grund sammenlignes dens temperament derfor også netop med en skorpion, der stikker, når den trues.
Men Skorpionen fortjener at blive beskrevet lidt mere nuanceret, for hvor der er stort mørke, er der også stort lys!
Tegnet – der jo er af vandelementet - sammenlignes ofte med den dybe skovsø, hvor det mørke, ugennemsigtige, sorte vand gemmer de mørke, voldsomme følelser, der pludselig kan komme til overfladen og ’tage os’ ganske uventet. I samme fortælling må man huske at beskrive skovsøens mørke dybder som det eneste sted, hvor en lotus eller åkande kan finde fodfæste og vokse.
Kun i det dybe vands mørke, med en mudret og sumpet bund, hvor lyset slet ikke kan nå ned, kan lotussen slå rod. Herfra udgangspunktet vil den uvægerligt søge opad og med tiden, når den er klar, gennembryde den mørke, stille vandoverflade og folde sig ud i sollyset med en næsten overjordisk, strålende skønhed, der griber os alle om hjertet.
En lotus erkender sit mørke udgangspunkt og rejser sig uden hast - i sit helt eget tempo - opefter, indtil den lægger sig på vandspejlet, roligt, omgivet af sine karakteristiske, runde, grønne blade, hvor den gør sig klar til at udfolde sine mange, smukke kronblade ét efter ét, for endelig at åbenbare de inderste blade – juvelen i hjertet.
En lang rejse, som understreger skønheden og minder os om dobbeltheden – mørket og lyset.
Kunne vi eventuelt se os selv som en lotus - uanset om vi er Skorpioner eller ej – og erkende, at vi i vores udspring også har et vist mørke og nogle dybder, som vi måske ikke er stolte af, men som dog alligevel er en del af os….???
Kunne vi på vores egen rejse mod vandoverfladen og det lys, vi stræber efter at nå til, med tiden forstå, at vi kun er den, vi er, fordi vi netop har rejst igennem det mørke vand. Jo dybere det var, desto stærkere blev vores rodstængel, og derfor også vores evne til at forblive på vores plads i solen, selvom det måtte både regne og storme og vandoverfladen måtte være urolig….???
Kunne vi forstå mørke som en forudsætning for lys og vide, at vores opgave netop er at være imellem de to – at flyde på vandspejlet ligesom en lotus – og at vi dér må holde fokus på sollyset, som giver liv og ånd, og stråle det bedste vi har lært ud imod vores omverden…..???
Skorpionens tegn er af afgørende betydning for menneskeheden.
I stedet for at bekæmpe mørket og fokusere på det og den kamp, må vi erkende mørket som et livsvilkår, vi har med os, og holde blikket rettet imod lyset og det, vi er her for – at gøre en forskel i verden og stråle skønhed og glæde ud til alle andre.
’Kriger er jeg – og fra kampen står jeg sejrrig frem’, siger Skorpionens kraftord. Jeg lægger kampen, for vi er alle vindere og rejser alle fra mørke mod lys.
Nyd novembers mørke og se mod lyset......
